23948sdkhjf

Uldum har Jysks bedste logistik-elev

Simon Hansen er netop blevet kåret som årets logistisk-elev i Jysk. Det skete ved Jysks årlige personalefest foran 1.600 mennesker.
Hvert år hylder Jysk deres kollegaer ved den årlige personalefest. Således kunne Simon Hansen også lade sig fejre, da han i lørdags blev kåret som årets logistik-elev.

Simon har siden januar 2013 været ansat som logistik-elev ved Jysks distributionscenter i Uldum.

- Jeg var noget overrasket og havde svært ved at finde op til scenen. Da jeg først fandt derop, var det dog en virkelig fed oplevelse. At blive årets logistik-elev hos Jysk er noget af en milepæl for mig, siger Simon Hansen.

Lagerchef Frede Jørgensen er både stolt og glad på Simons vegne.

- Simon er kvik og gør en rigtig god indsats i logistik-afdelingen. Han har gennem sin elevtid vist et højt og professionelt niveau. Samspillet mellem hans tidligere erfaringer som lagermedarbejder og hans nuværende arbejde som elev giver ham en rigtig god forståelse for logistik, siger Frede Jørgensen.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125